Cumaru
En af de virkelig populære træsorter i vores sortimentet, Cumaru. Træsortens kvalitet er i top. Den lange levetid, de flotte brune til nærmest gulbrune nuancer, kombineret med en stilfulde karakter, gør den til et sikkert førstevalg til en kvalitetsterrasse.
Cumaru terrassebrædder
Cumaru er en sydamerikansk hårdttræssort, som gennem mange år har været anvendt til terrasser og andre udendørs konstruktioner med høje krav til holdbarhed og levetid.
Træsorten er kendetegnet ved sin høje densitet, naturlige holdbarhed og gode formstabilitet. Med en densitet på ca. 1.070 kg/m³ og naturlig varighedsklasse 1 er Cumaru blandt de mest robuste træsorter til terrassebrug. Træets naturlige olieindhold bidrager til modstandsdygtigheden over for råd og svamp og gør træsorten velegnet til udendørs anvendelse i mange år.
Derfor vælger mange terrassebrædder i Cumaru
Cumaru vælges ofte til terrasser, hvor der ønskes en kombination af høj styrke, lang levetid og et levende naturligt udtryk.
Cumaru er særligt kendt for:
- Høj densitet og styrke
- God formstabilitet
- Lang forventet levetid
- Naturlig modstandsdygtighed over for råd og svamp
- Varierende og levende farvespil
- Velegnet til det danske klima
Cumaru har gennem mange år været en populær træsort til terrasseprojekter, hvor der ønskes et slidstærkt terrassegulv med naturlige variationer i farve og struktur.
Anvendelse af Cumaru terrassebrædder
Cumaru anvendes blandt andet til:
- Terrasser
- Tagterrasser
- Altaner
- Broer og gangarealer
- Offentlige udemiljøer
- Kystnære projekter
Takket være træets styrke og naturlige holdbarhed er Cumaru velegnet til projekter, hvor terrassen udsættes for stor belastning og skiftende vejrforhold.
Sådan ser Cumaru terrassebrædder ud
Cumaru har et varmt og levende udtryk med nuancer fra gyldenbrun og rødbrun til mørkere brunlige toner. Træsorten er ofte mere varieret i farve og struktur, hvilket giver terrassen et naturligt og karakterfuldt udseende.
Over tid vil træets overflade patinere til en sølvgrå nuance, hvis det ikke behandles med olie. Ønskes den oprindelige farve bevaret, anbefales løbende behandling med terrasseolie.
Da træ er et naturmateriale, vil farve- og strukturvariationer forekomme fra bræt til bræt.
Forhold du bør være opmærksom på
Cumaru er en hård og kompakt træsort, som kræver korrekt bearbejdning og montering.
Som ved andre terrassebrædder i træ kan følgende forekomme naturligt:
- Vindridser
- Svindrevner
- Ormehuller
- Modvækst
- Bevægelse som følge af fugt- og temperaturændringer
Modvækst kan typisk afhjælpes med en let slibning. Træets bevægelser vil ofte være mere synlige på længere brædder og bør indtænkes ved projektering og montering.
Læs mere i vores montagevejledning til hårdttræsterrasser
Sammenlign med andre træsorter
Cumaru er en af de mest anvendte hårdttræssorter til terrasser og sammenlignes ofte med træsorter som Ipé, Jatoba og Tali.
Fælles for træsorterne er høj holdbarhed og gode egenskaber til udendørs brug, men de adskiller sig blandt andet på densitet, formstabilitet, farveudtryk og struktur.
Hvis du ønsker at sammenligne de vigtigste egenskaber på tværs af træsorter, kan du benytte vores sammenligning af træsorter.
Se vores skema til sammenligning af træsorter